I litteraturen om AI skelnes der ofte mellem stærk AI og svag AI. Distinktionen blev introduceret af John Searle ifm. hans "Chinese room" argument. Stærk AI kan også betegnes "hård AI".

Stærk AI stræber efter at skabe intelligens, der er lig med eller sågar potentielt overgår menneskets. Det er tvivlsom om der findes AI forskere, der i dag ville påstå at have skabt stærk AI. Den teoretiske muligheden for stærk AI – og de filosofiske implikationer heraf - er et omdiskuteret emne.

Den stærke tese om AI postulerer muligheden af en kunstig intelligens, der ikke blot er et værktøj eller en simulering af menneskets mentale indhold (dvs. svag AI), men rent faktisk har mentalt indhold, der er kvalitativt lig menneskets. En sådan maskine ville være intelligent, lærende og kunne agere/interagere som et menneske i kraft af at have de samme mentale evner - fx intentionalitet, forståelse, selvbevidsthed og følelser - som et menneske.

Inden for den klassiske AI forsknings symbolparadigme indebærer stærk AI derfor, at en digital computer ved at afvikle det rette program kan producere de samme typer mentale indhold (intelligens, bevidsthed, intentionalitet m.v.) som menneskets hjerne. Det vil sige at menneskets samlede mentale egenskaber kan formaliseres i et program.

Searles "Chinese room" tankeeksperiment forsøger at vise umuligheden heraf. "[...] only a machine could think, and indeed only very specials kinds of machines, namle brains and machines that had the same causal powers as brains. And that is the main reason why strong AI has had little to tell us about thinking: it has nothing to tell us about machines. By its own definition it is about programs, and programs are not machines." - Searle, J. (1989), Mind design, p. 305.

Inden for den konnektionistiske AI forskning indebærer stærk AI, at digitale neurale netværk gennem oplæring kan udvikles til være intelligent og bevidst som mennesket.

Wackerhausen opdeler (klassisk) AI forskning i efter tre overordnede grundantagelser: ""Ingeniørmæssig AI" antager, (1) at menneskets indre kognitive færdigheder og præstationer kan "løsrives" fra mennesket og eftergøres computationelt; "Psykologisk AI" (gruppe A) antager herudover, (2) at menneskets indre kognitive processer er af en computationel karakter, og hertil tilføjer "Psykologisk AI" (gruppe B), (3) at de emotionelle, bevidsthedsmæssige fænomener også er computationelle, funktionelle fænomener" (Wackerhausen, S., (1989), Philiosophia årg. 18, 1-2, p. 112) Stærk AI er i denne model lig den tredje antagelse.

Note: Bemærk at termen "stærk AI" af Searle bruges om den klassiske funktionelt-symbolmanipulerende AI. Searles argument forholder sig ikke direkte til konnektionistiske modeller. Distinktionen bruges imidlertid i dag til at skelne mellem alle former for AI systemer, uanset om de er funktionelle programmer, neurale netværk, eller noget helt andet.

Eksterne links:
IEP: Artificial intelligence