SSK står for Sociology of Scientific Knowledge, og er altså en teori om hvordan videnskabelig forskning foregår og kan studeres sociologisk.
Teoridannelsen af særligt forbundet med sociologer fra Edinburgh og Bath, som har formuleret henholdsvis "the strong programme" og "empirical program of relativism" (EPOR).

SSK opstod i forlængelse af de historiske studier af forskningens ikke rationelle træk (fx sociale og politiske faktorer), eksemplificeret af Thomas Kuhns arbejder. Kuhn mente imidlertid at der internt i et videnskabeligt paradigmes normalvidenskabelige fase var særlige standarder for videnskabelige praksis, adskilt fra eksterne faktorer der kun havde betydning under et paradigmeskift. (Introduktion til STS, 2007, p. 18).
Kuhn postulerede altså, at der – på trods af paradigmers inkommensurabilitet – var særlige standarder for videnskabelig viden.
“I den normalvidenskabelige, kollektive forskningspraksis gælder kun interne standarder“ (Introduktion til STS, 2007, p. 19).

Edinburgh sociologerne opponerer mod intern/ekstern distinktionen. Distinktionen er falsk, der eksisterer ingen særlige interne standarder, og som følge er det ikke nødvendigt med særlige metoder til at studerer videnskab. Derimod postuleres en grad af kognitiv relativisme: Der findes ikke objektive universelt gældende standarder og videnskab er socialt konstrueret inden for bestemte grupper (Introduktion til STS, 2007, pp. 22-23). Ethvert forskningsresultat kan afkodes forskelligt afhængig af den sociale sammenhæng.

Det betyder også at succesfuld og fejlagtig forskning skal studeres på lige vilkår, hvilket betegnes symmetridoktrinen, og at sociologen kan undersøge videnskabelig viden uden at være ekspert på den videnskabelige disciplin der analyseres.