Paradigme
Græsk: paradeigma, oprindeligt 'prøve' eller 'bevis’; nu 'mønster', 'struktur', 'forbillede’Videnskabskollektiv med fælles sæt regler, normer og værdier.

De fælles - i vid udstrækning uskrevne - spilleregler, der samler et forskerkollektiv omkring en bestemt problemløsende, videnskabelig praksis
(Kuhn, p. 10)

Det videnskabelige paradigmes bestanddele

Symbolske generaliseringer
Grundlæggende definitioner. De tages utestet for givet (f.eks. Newtons 2. lov: kraft = masse x acceleration), noget man kan ”trykke på t-shirts” eks. Iformations videnskab - ”Teknologi er socialt konstrueret”

Metafysiske forestillinger
Meget generelle og uafgørbare grundantagelser om virkeligheden der til grund for videnskaben.VærdieKriterier for, hvad der gælder som en 'velgennemført' videnskabelig undersøgelse.

Eksamplars (forbilleder)
Bibler: Arternes Oprindelse, Principia, Das Kapital, Sociale Systemer.

Paradigmeskift
Et paradigme skift er et skift i tankemåden eller nærmere betegnet, et skift fra et paradigme til et andet.

(Kuhn, pp. 35-42)

Eksterne links:

Læs evt. afsnittet Paradigms and Normal Science på Standford-encyklopædiens opslag Scientific Revolutions
Se evt. Hans, Bo og Mortens præsentation Fremskridt eller forandring