Kausalitet, (af lat. causa 'grund, årsag') = årsagssammenhæng

Kausalitet er det forhold, der primært ansporer Humes skepticisme. Bare fordi man har set en virkning til en årsag tusinde gange, så er det ikke sikker viden, at der er en lovmæssig sammenhæng (Bengt-Pedersen, Når mennesket undrer sig (1995), p. 224; Collin, Når mennesket undrer sig (1995), p. 215). Hume reducerer således rationalisternes matematisk/logisk inspireret kausalitetsbegreb med en nærmest psykologisk idé om vanen; der findes altså ikke strengt nødvendige årsags-virkningsforhold.

Hos Kant er kausalitet en af forstandskategorierne, som fornuften forud for erfaringen (a priori) bidrager med til erkendelsen. Ideen om kausalitet, skal altså findes hos det erfarende subjekt og kausale domme bliver således til en af de såkaldte syntetisk apriori domme (Bengt-Pedersen, 1995, Når mennesket undrer sig, p. 224).

Se også Standfords opslag om forskellen på Kant og Humes kausalitetsbegreb http://plato.stanford.edu/entries/kant-hume-causality/