Når vi iagttager og forstår os på fænomener, fx en teknologi, gør vi det altid ud fra nogle erindringer, vurderinger, bedømmelser, forestillinger, forståelser og erfaringer som til sammen udgør en intentionalitet, som er med til at udgøre fænomenet. Fænomenet er altså ikke bare lig med dets objektive repræsentation som fx en kemisk formel eller en manual, men også konstitueret af de subjektive intentionelle akter som skitseret ovenfor. Hermed overskrider fænomenologien den kartesianske subjekt-objekt dikotomi.