Ved induktion observeres en række enkelte tilfælde hvorudfra noget generelt konkluderes (Bengt-Pedersen, Når mennesket undrer sig (1995), p. 223).

F.eks. er meningsmålinger induktive da man typisk "kun" interviewer en promille af den samlede mængde for at danne et overordnet billede.

Induktionsproblemet (se fx Standfords opslag om dette: http://plato.stanford.edu/entries/induction-problem/ ), blev første gang påpeget af empiristen David Hume i forbindelse med hans forsøg på at forstå kausalitet. Det består i, at man ud fra tidligere erfaringer ikke kan danne sig et helhedsbillede, der er alment gyldigt, eftersom man aldrig kan være sikker på at alle erfaringer er medregnet (Bengt-Pedersen, Når mennesket undrer sig (1995), p. 224; Collin, Når mennesket undrer sig (1995), p. 215). Nok så mange observationer garanterer altså ikke induktionsmetodens rigtighed og det klassiske eksempel på dette er fejlagtigheden i at antage at alle svaner er hvide: Alle svaner der blev observeret i Europa i det attende århundrede var hvide, men alligevel eksisterede der altså sorte svaner i Australien.

Se evt. IEP om induktion og deduktion.