Das Ding an sich (tingen i sig selv) markerer ifølge Kant en grænse for menneskets erkendelse. Vi kan ikke erkende tingen i sig selv, men kunne tingen som den fremtræder for os (Das Ding für uns) gennem anskuelsesformerne og forstandskategorierne. Das Ding an sich er dog snarere noget (men altså uerkendeligt) end intet.

Hos fx den senere tyske filosof Arthur Schopenhauer, der er kraftigt inspireret af Kants filosofi, bliver Das Ding an sich nyfortolket, som værende viljen bag ved alle vores erfaringer (forestillinger).

(Denne viljemetafysik udfoldes i Schopenhauers hovedværk Die Welt als Wille und Vorstellung fra 1819 – findes også i dansk oversættelse – Verden som vilje og forestilling – ved Søren Fauth.